<

FJD - Udstilling Vissenbjerg 11.juni 201702-05-2017 - 19:06

Søndag den 11. juni afholdes den årlige FJD Udstilling i Vissenbjerg på Fyn, også kaldet jægernes udstilling.
Overvejer du at købe en jagthund, er du velkommen til at komme og se mere end 14 forskellige racer og der er rig mulighed for at tale med masser af jægere, der kan fortælle om netop deres hund.

Udstillingen begynder kl. 9:30, men fra kl. 8:30 kan du deltage i den gratis ringtræning, hvis du ønsker hjælp til fremvisningen.
Du møder blot op på pladsen kl. 8:30 og spørger efter ringtræning.

Dette er en af de få udstillinger med jagthunde, hvor der også bliver kåret en Best in Show-hund. Dette sker kl. 14:00 i stor ring, hvor den bedste fra hver race fremvises.

Kommentator til Best in Show er Erik Petersen og dommer er Svend Otto Hansen.

Hovedsponsor er PROFDOG, der giver fodersække til BIR og BIM i hver race samt en prøvepose til samtlige deltagere.

Der er endvidere flotte præmier til de 4 bedste hunde på dagen i Best in Show, der får både fodersække fra PROF-DOG og gave fra FJD.

Der kan tilmeldes i baby-, junior-, åben-, brugs-,champion- og veteranklasse.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udstillingens kasser Marrit Stærkær mobil 40586036 eller kennelstaerkaer@gmail.com

Salg af hjemmelavede grillpølser samt øl og vand på pladsen hele dagen

Tilmelding til udstillingen foregår på hundeweb, sidste dag for tilmelding er tirsdag den 23. maj.

<