<

En stor weimaraner mand er gået til de evige jagtmarker02-12-2017 - 11:58

Peter Poulsen formand for DWK kreds 2 i gennem mange år, er gået bort under en jagt i Kolding.

Peter fik et slagtilfælde, og gik på evig jagt i skoven. Peter var i den sidste stund i skoven omgivet af de grå hunde og jagtkammerater i bedst tænkelige omgivelser.

Peters største bidrag til Kredsens aktiviteter var ofte "omkring" den egentlige aktivitet.

Han var - sammen med sin kone Else - fokuseret på at der skulle være forplejning og at der også

skulle være tid og plads til noget socialt samvær, hvilket har været meget stærkt medvirkende

til at alle, og specielt nye medlemmer og hundeførere, har følt sig meget velkommen til kredsens aktiviteter.

Måden som Peter håndterede nye medlemmer på var helt unik, her havde han ikke behov for selv at opnå noget. Tværtimod delte han ud af al sin viden om træningen af jagthunden, og brugte tid på køre ud for at instrurer og hjælpe.

Den oprigtighed, varme, og direkte væremåde, har været uerstattelig givende for weimaraner klubben og kreds 2.

Peter efterlader sig et stort tomrum, som bliver meget vanskeligt at fylde ud.

Kredsen medlemmer og i særdeleshed kollegaerne i bestyrelsen kommer til at savne denne uselviske og socialt meget kompetente ildsjæl.

Ære være hans minde og tanker til familie og børn.

Peter 1943-2017

På bestyrelsen og kreds 2 vegne.

Nyheder <