HZP I TYSKLAND 2016

HZP i Boizenburg syd-øst for Hamborg


Fredag d. 7/10 var dagen hvor Casper Raahede (som dommer aspirant), Morten Hougaard (med Norma) og Martin Dannemand (med Cæsar) skulle til Tyskland for at deltage i HZP, vi mødtes alle på hotellet sidst på eftermiddagen/aftenen hvor vi spiste til aften sammen med nogle af de tyske dommere og deltagere.
Henrik Raae Andersen fra dansk Münsterländer Klub og Louise Boström (med Kalle) fra Sverige som vi havde mødt til AT test på Sjælland mødte også op.
Det blev en god aften med masser af hunde snak, deling af diverse jagt- og jagthunde oplevelser og et par fadøl der absolut ikke gjorde stemningen dårligere.
Lørdag mødtes vi til morgen buffet kl. 7 30 med blandt andet en ”helt out standing vanilje yoghurt” (man skulle nok ha været der for at fange den joke, se foto) og alle deltagere og dommere, herefter parole og afgang gruppevis til terrænet (vi var ikke på samme hold så beretningen er fra mit og Cæsars hold)
Som om spændingen ikke var stor nok, måtte vi lige holde tilbage på skov vejen da en rudel krondyr på ca. 50 stk. lige skulle krydse vejen og løbe ud i det område vi snart skulle slippe vores hunde løs i, et fantastisk syn med flere store flotte hjorte i blandt.

Vi startede afprøvningen med et kort ”lufte slip”, da alle hunde var luftet af skulle der vises søg og skud fasthed, hundene løber i mark søg og der afgives 2 skud med jagtgevær, der kigges på hundes reaktion på skud og om den selvstændigt ligger et rigtigt mark søg op i løbet af slippet.

Cæsar arbejdede fint og viste god energi, gik i et fint mark søg og reagerede ikke negativt på skud.
Næste test var fjervildt slæb og kanin slæb, vildtet slæbes uset af hunden gennem terrænet af en dommer der gemmer sig nær enden af slæbet og observere hunden herfra, de øvrige dommere står ved start stedet og følger tingene herfra (der er 1 ordførende dommer, 2 alm. Dommere og 1 aspirant på hvert hold af 4 hunde)
Cæsar klarede sig godt i begge slæb, bragte flot vildtet til min hånd, viste stor arbejdsglæde og godt næse arbejde.

Vandarbejdet skulle nu testes, første opgave var en and udkastet som skulle hentes, der bliver afgivet et skud i vandet når hunden nærmer sig emnet, hunden skal fortsætte og apportere uden at skuddet har nogen indflydelse (skuddet bliver afgivet sikkert så der er ingen fare for hunden)
Cæsar klarede også denne opgaven uden problemer, herefter skulle en uset udlagt and hentes i vandet ved hjælp af dirigering og hundens vilje/evne til at søge i siv og bevoksning i søen, Cæsar arbejdede fint og var lydig på hånd signaler som guidede ham ud i det rigtige område hvor han selvstændigt fandt anden og bragte den tilbage til mig.

Sidste opgave på vandet var søgning af en levende and der bringes på vingerne og skydes for hunden som så apportere (dette er lovligt flere steder i Tyskland)
Cæsar arbejde hårdt i vandet og afsøgte området i søen hvor anden var udsat. Anden var svømmet meget langt og der blev arbejdet meget fra hund og føres side på at finde den.
Det lykkedes efter flot arbejde med dirigering og kanon næse arbejde fra hunden som fik kontakt til anden i modsatte ende af søen.
For fuldhals svømmede Cæsar efter anden, som lettede, fløj lavt over vandet, blev skudt og herefter apporteret uden bøvl.
En meget ægte jagt situation og en god oplevelse for hund og fører.

Sidste test var anlægget for at tage stand for fjervildt. Der blev søgt langs et gærde hvor der var fasaner og ager høns.
Cæsar fandt fint fuglene og trak flere gange op til stand dog uden at ”låse helt” men det er her anlægget der testes og det viste han fint flere gange.

Prøven var for mit og Cæsars vedkommende slut og vi kunne nu slappe af, flere af de tyske hunde havde endnu en prøve hvor de skal vise lidt line føring og så bliver der simuleret driv jagt i skov hvor hundene skal side roligt ved fod, mens der afgives mange skud fra såvel drevet som skytte kæden. Dette er ikke en del af HZP, men en test hunden også skal bestå før den må bruges på små-vildtsjagt i Schleswig-Holstein.

Vi blev tilbudt at deltage, men jeg sagde pænt nej tak, man skal stoppe mens legen er god har nogen engang sagt.

Tilbage på hotellet var det nu tid til fællesspisning, samt at point og placeringerne skulle uddeles. Cæsar og jeg havde scoret 188 point som var nok til at vi vandt prøven, det var en meget stolt Martin der gik op og fik sit diplom og salens hyldest.
I Tyskland banker mand i bordet (ikke klapper) og der var da lidt gåsehud da alle bankede.
Derud over må alle vælge en præmie fra et bord fyldt med sponsor præmiere, det er tradition at prøve vinderen holde tale for de andre og jeg benyttede lejligheden til at takke for et godt arrangement, takke dommere, hjælpere og dem der havde lagt jagtrevier til og naturligvis Thorsten Hübner fra den tyske Weimaraner Klub der havde inviteret os.
Vi fejrede alle resultaterne.
Dog måtte Casper ”nøjes” (se foto) da han skulle køre hjem til hans familie og deltage i et ride stævne søndag, flot at tage turen herned som dommer aspirant det er noget vi alle i DK får glæde af på sigt.

Morten med Norma bestod også testen med 152 point, Casper fik endnu en prøve som aspirant på CV`et, en succesrig dag for os alle.

Morten og jeg blev til søndag og afsluttede endnu en perfekt weekend med hyggeligt selskab, gode venner/nye venner og dygtige hunde.
Det er en kanon ting at vi kan arbejde på tværs af lande grænser, hunde racer og nationaliteter om et fælles mål at få uddannet gode og brugbare jagthunde.

Tekst og billeder af Martin Dannemand
Billeder i galleriet af Jette Veggerby

VaniljejoghurtVaniljejoghurtCasper måtte nøjes....Casper måtte nøjes....