VJP-prøve lørdag d. 11. april 2015 i Kaiser Wilhelm Koog/Tyskland

Den Tysk Weimaraner klub afholdte deres VJP-prøve lørdag d. 11. april 2015 i Kaiser Wilhelm Koog, ved Elbens munding. Der var 2 danske Weimaranere, som tog den 3 timer lange køretur derned for at være med og se nærmere på dette prøve system.

De 2 hundefører, Casper Raahede og Joanna Stachura, bestod begge med deres hunde og fik en masse positivt med hjem fra dagen. De tyske dommere og hjælpere var rigtige dygtige til at guide og hjælpe på dagen. Hundene fik positive bedømmelser og kommentarerne var, at der var virkelig nogle gode hunde at arbejde videre på.

Dansk Weimaraner Klub er glade og stolte over, Casper Raahede og Joanna Stachura, som på så fornemvis repræsenterede både den danske Weimaraner klub og vores jagthunde. Vel at mærke er de begge første gangs hundeejere og Casper Raahede også nyjæger.

Det lyder fra pålidelig kilde, at det ikke er sidste gang, der vil blive lavet en fællestur derned til prøve, det var rigtig hyggeligt både for hundeføre og os, der var med som tilskuere. Nye bånd blev knyttet på denne dag i april, det bliver spændende, hvad det i fremtiden kan føre til.

På bestyrelsens vegne

Morten Hougaard

Se billeder fra dagen her