Leder du efter en smuk og alsidig jagthund!

Hvalpelister

For at hvalpe kan formidles igennem Dansk Weimaraner Klubs hjemmeside og komme på hvalpelisterne, skal begge forældre dyr være godkendt til henholdsvis Hanhundelisten og Tævelisten.
Undtagelsen er dog, udenlandske hanhunde som anvendes i avlen her hjemme. Hvis hvalpene skal formidles igennem hvalpelisten, skal den udenlandske hanhunden have bestået prøver, som svarer til de danske prøver, hvilket vil sige at de skal have bestået minimum 1 jagtlig prøve, opnået minimum Very Good på anerkendt FCI udstilling i åbenklasse eller i brugsklasse, samt have HD status A eller B.
Endvidere skal hvalpene stambogsføres i Dansk Kennel Klub.

Når ovenstående krav for hanhund og tæve er opfyldt er parringen at betragte som godkendt af Dansk Weimaraner Klub.

Priserne for at annoncere et kuld hvalpe på listerne, planlagte parring, hvalpe på vej og hvalpelisten er 200 kr som indsættes, forud på bankkonto 7187 0001118817, prisen på 200 kr. dækker for annoncering på alle tre lister. På hvalpelisten kan hvalpene stå, indtil de er 6 mdr. gamle, hvorefter de vil blive fjernet. Hvis hvalpene efter de 6 mdr. mod forventning ikke skulle være solgt, er der mulighed for yderligere annoncering af disse på hjemmesiden under, omplaceringshunde, mod et nyt gebyr på 200 kr.

Listen med planlagte parringer indeholder planlagte parringer, som er planlagt til at finde sted inden for de næste 4 mdr.
Dette er en liste over kuld hvor hvalpene er salgsklare eller bliver salgsklare indenfor nærmeste fremtid.

INGEN HVALPE LIGE NU!

Men der er hvalpe på vej.
MARKPR Hunting Grey Star Norma Jean og DKSCH Aica Silver Hunter´s Anton

Hold dig også gerne opdateret på "Hvalpe på vej".

Hvis du kunne tænke dig at købe en Weimaraner kan du kontakte klubbens hvalpeanviser Hanne Bro Hansen, da hun har styr på hvilke opdrættere planlægger et kuld hvalpe i nærmere fremtid.

Der gøres opmærksom på, at sælgeren kan forbeholde sig ret til at undlade at sælge til hvalpekøbere, der retter henvendelse omkring køb af hvalpe.

MEN - en god ide er selv at holde øje med listen over planlagte parringer samt hvalpelisten.
Kontakt opdrætterne og tag eventuelt på besøg hos dem og mød hundene. Gerne inden hvalpene er kommet.

     I forbindelse med køb af hvalp eller unghund
     kontakt gerne klubbens hvalpeanviser
     Hanne Bro Hansen.


      DWK Hvalpeanviser:

      Hanne Bro Hansen
      Fuglekærvej 134, Sellerup
      7080 Børkop
      Tlf.: 28 26 01 75

      Send E-Mail