SCHWEISS SPOR

Sportræning del 1 - på asfalt

8. oktober drog min skønne hund Märta med sin novice-hundefører til ’Sportræning 1’ på Vestsjælland hos Johnny Bastian og Leif Nielsen, der begge er aktive schweisshundeførere.

Den meget afvekslende og lærerige dag bød på skiftevis færtteori, teori om træning på asfalt, praktisk træning samt super forplejning og godt selskab.

Ideen med asfalttræning går ud på, at holde et stramt færtbillede. Vegetation, forrådnelse og færten fra sporlægger giver et broget færtbillede. På asfalten er dette langt mere begrænset, sporlæggers fært mindskes også meget hurtigt. Et spor der har ligget 15 minutter er allerede relativt gammelt og svært. Som Leif sagde: ’Når du kører ned i Netto og handler kan du lægge et spor på parkeringspladsen, gå ind og handle, og gå spor med hunden, når du har lagt varerne i bilen’. Det synes jeg er en tiltalende mulighed i de mørke vintermåneder.
(Anmærkelse: Til spor på asfalt brug fx "klovvand". Klovvand er vand som en klov har ligget i blød i natten over)

En anden fordel er, at man helt præcist ved, hvor sporet ligger – så man kan få grundtræningen på plads. Og når sporet er nemt at finde, er det også lettere at finde overskud til at lære at læse sin hund. Märta og jeg ser frem til den 3. december, hvor vi deltager i sportræning 2.

 

Tekst og oplevelse af Anette Sørensen

 

Märtas går meget koncentreret og viger ikke en cm fra sporet.Märtas går meget koncentreret og viger ikke en cm fra sporet.

Märtas første Schweissprøve

Anette Sørensen er til Schweissprøve i Svanninge Bakker

Den 14. oktober 2017 afholdt Dansk Ruhår Klub schweissprøve i Svanninge bakker. Planen var 12 spor - interessen var overvældende med 35 tilmeldte hunde. Trods jagtsæson og fuldbrugsprøver samme dag, lykkedes det klubben at skaffe terræn, terrænledere og dommere (fra både Sjælland og Jylland) til 21 spor, således at også 10 ikke-ruhårede kunne deltage i schweissprøven.

Det blev en lang dag. Forventet afslutning klokken 15.30, men først 2½ time senere stod 16 hundeførere med deres diplomer.  Alle tre dommere tilkendegav, at terrænet havde været udfordrende.

Nervøs var jeg, da vi fulgte den afbarkede bøgegrens retning. Nu gjaldt det om at stole på Märta – og læse hende, hvis hun kom af sporet. Märta var ganske sindig i sit tempo – måske havde vi (over)trænet en smule. Jeg fulgte nærmest autistisk det jeg havde lært på sporkurset ugen tidligere; se på hunden (jeg havde totalt kikkertsyn) – og ignorer hunden, hvis den beder om hjælp. Den skal selv finde tilbage til sporet – jeg ved jo ikke, hvor sporet er. Derfor havde det også vakt stor undren og efterfølgende megen latter, da jeg temmelig længe stod på en knold, på sporet, og stirrede ret ud i luften. En af de andre deltagere spurgte efterfølgende forsigtigt om ikke jeg ville fortælle, hvad jeg tænkte på, da jeg stod på knolden. Det ville jeg da gerne; hvis min hund bad om hjælp, skulle jeg ignorere den. Dommeren fandt det også lidt underligt…….men Märta gjorde det hun skulle; hun tog sporet op på egen hånd/pote, og gennemførte til en 1. præmie på sin første schweissprøve 3 timer/400 meter.
 

Tekst og oplevelse af Anette Sørensen med Mimmtrix Märta af Stig

 

Anette med Märta på sporetAnette med Märta på sporetMärta arbejder sig til en første præmieMärta arbejder sig til en første præmie




Hvordan man bliver Dansk Spor Champion .... eller "Ohne Schweiss kein Preis!"

DKSCH Antons ejer Angelika Kargo åbner Pandoras boks for os og fortæller hvordan hun og Anton startede.

I anledning at min hund Anton har som den første Weimaraner opnået DKSCH, blev jeg bedt om at fortælle lidt om det træningsforløb vi har været igennem.
Det vil jeg selvfølgelig gerne.

Vi startede med schweisstræning, hvor Anton allerede var fyldt 3 år.
Så man kan godt sige, det er relativt sent, men også et bevis på, at også en ældre hund kan trænes til høje præsentationer. At Anton har en god næse viste sig tidlig og vi trænede forskellige andre former af sporsøgningen, men først med introduktionen til schweisssporsøgning kom den store sporinteresse og – glæden.
Vi var heldige at komme med i DKK kreds 6 sporgruppe, en af de få steder i Danmark hvor der tilbydes et velstrukturelt træningsforløb i schweisssporlægning og-udredning.

Alle som kender lidt til spor, ved, at det kræver mere, end bare at følge hunden. Hunden og især Weimaraneren har en fremragende lugtesans, men det kræver træning, at følge det rigtige spor og ikke afledes til noget andet. Hundeføreren skal også træne sig selv i at beholde overblikket og tyde hundens signaler.
Og alt det tager tid.

Efter at Anton og jeg var kommet i gang gik det stærkt. Få måneder senere blev den første 3 timer prøve klaret hurtigt på knap 7 minutter, jeg var bare glad.
Dommeren gav mig et råd, som jeg skulle tænke på mange gange senere – ”får ro på, det går for hurtigt”. Jeg troede, at hastigheden gik ned, hvis vi begyndte med overnatningsspor, men nej, Anton fortsatte bare med høj fart.

Svært for mig, at se på hunden og samtidig bevæge mig sikkert i terræn. Efterhånden synes jeg ikke, at træningen gik den rette vej. Anton manglede sporfasthed og koncentration, derudover skulle farten sættes betragtelig ned. Der var kun en ting at gøre, at begynde forfra med korte spor, anvist start, få knæk og en del afvigelser, for eksempel med kaninslæb på tværs af sporet eller stifinderafledning (hvis en hjælper er med). Ellers kunne det klares med tilbagegang (Wiedergang).

Sporudredning var med relativ kort line, højst 5 m, og der blev stoppet op flere gange med pauser undervejs. Stille og roligt kunne sporet udvides med forskellige elementer, dvs. flere knæk, rundgange, længere afstand og sporets alder.

Men det var ikke kun hunden, som skulle trænes, det var også mig selv. Jeg skal også have ”ro på”, beholde overblikket og have tålmodighed. Jeg læste bøger, skrevet af erfarende hundefører, fulgte med på andre hundes spor.
Derudover også gå spor andre havde lagt til os. Og selvfølgelig være lydhør for ris og ros. Alle træningsseancer og sværhedsgrader blev holdt fast på skrift, så jeg kunne tilpasse og planlægge næste trin.
Erfaringer og tilbagemeldinger på schweissprøverne, uanset resultatet er selvfølgelig også guld værd.
En lang, men også en givende proces.

Jeg tror, hvis vi havde startet allerede fra hvalpestadie og hvis jeg ikke havde begået så mange begynderfejl vil det sikkert været gået hurtigere. Men vi klarede det alligevel.

Anton og jeg har etableret et godt samarbejde, er et godt team.

Nu er det jo ikke sådan, at alt er bare perfekt, nej, vi har gode og dårlige dage. Dårligt humør fra min side smitter straks af i form af koncentrationsbesvær hos Anton. Når vejret er meget tørt og temperaturen kommer over 25 grader, så kan det ske, at Anton overhovedet ikke gider at tage sporet op.
Det har jeg en gang oplevet på en prøve, har sjældent følt mig så flov. Sådan er det jo med prøver, nogle gange går det rigtigt godt og andre gange mindre godt. Men man tager altid den bedste hund med hjem igen.
For at vedligeholde sporglæden hos min hund, er det vigtigt at sværhedsgraden skifter. Efter min erfaring må man aldrig presse for meget på, som med for mange træningsspor eller for ensartet. For vores vedkommende er 1 højst 2 gange sporudredning pr. uge meget passende.

Hver gang er sporopbygningen anderledes, lagt i forskellige terræn og områder. Kun at træne prøvespor er kedeligt og Anton mister hurtigt interessen og finder en mere spændende fært. Ståtiden bør også skiftes, et 3 timers spor er en spændende afveksling, som giver hurtig succes og glæde.

Ovenstående er kun et lille indblik i det spændende træningsforløb vi har været igennem. Det har været og er sjovt og meget givende, derfor bliver vi ved, så længe vi kan og orker.

Mange venlige hilsen
Angelika Kargo


Danmarksmesterskab i Schweiss Spor 2017

Billeder af DM i Schweiss Spor 2017, som viser Angelika Kargo sammen med DKSCH Aico Silver Hunters Anton på sporet.

Billederne er taget af stifinder Anette Laursen

Anton til Danmarksmesterskab i Schweiss 2015

Aica Silver Hunters Anton

Angelika kargoAica Silver Hunters Anton

Angelika kargo
Søndag den 23.august 2015 afholdt Dansk Kennel Klub DM på schweiss spor i plantagerne omkring Skive.

18 hunde fra hele landet, flest dog fra Jylland, havde kvalificeret sig til deltagelsen, dvs. opnået mindst 1. præmie på 1000 meter/40 timer spor afholdt efter anerkendte schweissprøveregler.
Da vi, min Weimaraner Aica Silver Hunters Anton og jeg fik kvalifikationen i hus tidligere på året, var det nærliggende at prøve kræfter med Danmarksmesterskabet.

Kort fortalt, det specielle ved en DM schweissprøve er, at alle spor er lagt ud med særlige sporelementer, for eksempel en sløjfe eller spids vinkel i et knæk. Derudover 3 sårlejer (1 med pürschtegn) og det obligatoriske, med startkassen på 20mx20m, hvor sporets begyndelse er ukendt, en tilbagegang (wiedergang) på 20 m og 4 knæk. Samtlige spor udlægges med færtsko og er 1000 meter/40 timers spor. Føreren og hunden bliver bedømt som team, for eksempel skal begge markere et sårlejr for at få højeste pointtal (10) for det element. Hvis føreren peger på et forkert sårleje, så giver det minuspoint. Man kan opnå 130 point i alt.
Ved knækkene er det godt, hvis føreren bemærker det korrekte element, som tilbagegang eller sløjfe for at bevare overblikket og understøtte hunden. Ja, og så skal tiden også overholdes, højst 1,5 time til at udrede hele sporet og det kan allerede være slut, hvis hunden ikke kommer ud af startkassen på 30 minutter.

Mødestedet var ved jagthytten på Bjørnevej i Skive. Der var dækket op til en god solid morgenmad. Vejrudsigten for dagen lød på meget tørt, høje varmegrader med frisk vind. Ikke lige det ideelle sporvejret. Desværre kunne vi heller ikke træne med meget sol i år, til gengæld foregik der meget træning i regnvejr og blæst.

Efter kort parole kørte vi til det område, hvor sporene til vores hold var udlagt. Deltagerne var fordelt på 6 hold med dommer og terrænhjælper (stifinderen).

Vi startede som nr. 2 i høj sol og en temperatur på over 25 grader. Anton kom ud af kassen uden de store problemer, men jeg var da meget i tvivl om det nu var det rette spor, men jeg stolede heldigvis på hunden. Anton gik frem i rask tempo og markerede ”desværre” ingen sårlejer. Jeg pegede på noget jeg troede var et sårleje, men det var forkert. Ved et andet var jeg meget i tvivl, stoppede også, men sagde ikke noget (øv, det var et!). Anton rodede lidt ved knækkene, men fandt altid det rette spor efter kort tid. De sidste 100 m var en tålmodighedsprøve, Anton var efterhånden meget påvirket af varmen, så vi kæmpede hårdt for at holde gejsten oppe.
Vi gik først forbi skindet (jeg så det heller ikke), men så vendte Anton tilbage med et ryk og vi var fremme. Det føltes bare dejligt, at komme i gennem uden tab.

Vi fik gode tilbagemeldinger, som vi kan fint bruge i vores træning fremover.

Der var i alt 8 hunde, som var uden tab og heraf blev de 5 bedste udpeget som vindere.

Danmarksmesteren, en Beagle, opnåede 106 point, vi fik 82 point i alt og vi manglede kun få point i at opnå en placering.

Vi var glade. Vi opnåede mere end forventet i det varme vejr og med den manglende markeringslyst hos Anton.

Derudover var vi også stolte af, at vores weimaraner har været en god repræsentant for racen i denne disciplin.

Der blev ikke udstedt diplomer, kun udleveret et bedømmelsesskema med optegningen af sporet og punktoptælling af de enkelte sporelementer.

Det var en spændende dag, med mange kontakter til erfarne hundeførere, og hvor vi oplevede en schweissprøve på en helt anden måde.

af Angelika Kargo