Interne avlsregler i Dansk Weimaraner Klub, som skal være opfyldt for at få hunde på hanhundeliste og tæveliste, og endvidere få afkommet formidlet på hvalpelisten uden anmærkninger.
Disse krav, er besluttet på generalforsamlinger i Dansk Weimaraner Klub.
HD status A eller B.
Mindst have opnået Very Good (i ÅK, BK eller CK) på anerkendt FCI udstilling
Have opnået en af nedenstående kombinationer af jagtlige prøver:
1:
– Markprøve præmiering kombineret med
- Lille apporteringsprøve, udviddet apporteringsprøve eller Slæb og apporteringsprøve
- 400 m 3 timers schweiss prøve (schweiss prøven skal med, hvis ikke man vælger slæb og apporteringsprøven, idet næse arbejdet på spor er vigtigt)
Eller
2:
- UT og AT (begge prøver bestået) eller VJP og HZP (begge prøver bestået)
Eller
3:
- Dansk Fuldbrugsprøve eller VGP (Tysk fuldbrugsprøve) bestået.
Ved brug af udenlandsk avlspartner skal ovenstående kriterier godkendes i Dansk Weimaraner Klub og en godkendelse skal vedlægges sammen med anmodning om stambogsføring til DKK.
Tyske hanhunde er avlsgodkendte ved aftale imellem DWK og DKK, hvis de opfylder følgende krav: bestået VJP og HZP, være HD fri A1/A2 eller B1, samt have opnået minimum VG/VG = VG.
Formidling af hvalpe som ikke opfylder interne avlsregler:
På Dansk Weimaraner Klubs generalforsamling den 23. marts 2024, blev det besluttet at Dansk Weimaraner Klub fremover, kan formidle weimaraner hvalpe, som ikke opfylder ovenstående interne avlsregler. Hvalpene kan formidles på hvalpelisterne i klubben, men det vil tydeligt fremgå, hvilke interne avlsregler, som der ikke er opfyldt i den pågældende parring. Der er krav om at hvalpene skal være stambogsførte ved DKK, og opdrætter skal være medlem af Dansk Weimaraner Klub.
En hund som to gange på en anerkendt prøve eller udstilling eller en kombination heraf bliver diskvalificeret grundet aggressiv adfærd, må ikke optræde på DWK’s avlslister, og der skal ikke gives nogen form for hvalpeformidling fra DWK’s side, såfremt hunden alligevel måtte blive brugt til avl.
Læs mere om krav
Hunden må maksimalt få 30 hvalpe, eller fire kuld i dens levetid, herefter fjernes den fra avlslisten. Når hunden når 10 år for hanhunde, eller 8 år for tæver, overflyttes hunden til veteranlisten, og udgår derved af DWK´s avlslister.
Ejeren skal være medlem af Dansk Weimaraner Klub og være bosiddende i Danmark.