Bjarne er årets ildsjæl 2022 i Dansk Weimaraner Klub, nedenfor er indstillingen fra medlemmerne.
”Blandt andet som markprøvedommer – men har også ihærdigt sat sig ind i og dømmer både UT og AT samt selv har deltaget på Tyske prøver med succes.
Er der fyldt op på en prøve arbejder Bjarne gerne for at alle tilmeldte kan komme afsted og finder terræner, dommere og sørger for den mindste detalje er i orden.
Bjarne hjælper også til på SJD udstillingen med stor ihærdighed. Uden disse frivillige hænder kan sådan en udstilling ikke komme op og stå.
Derudover er Bjarne altid parat med gode råd og er ikke ked af at lægge timer til samme.
Klubben har desuden stor glæde af Bjarnes know how – før som formand og pt er hans rolle i bestyrelsen prøveleder.
Man kan altid regne med at få svar på spørgsmål og om ikke andet at det finder han ud af.
Ovenstående skal ses i kontrast af Bjarne er kommet slemt til skade med sin ryg – men uagtet klør på med alle sine gøremål samt at han selv fører hund på prøver med succes. Ikke en gang har vi hørt at “det var for meget” og med sin Fynske stædighed har han overvundet sin ryg og trodser daglige smerter …. for at arbejde for Weimaraneren i Danmark.”
Et stort tillykke til Bjarne.